I Barndommens Land har vi to køkkener (et på Ragnhildgade og et i vores udflytter), der hver dag laver lækker, økologisk og varieret mad til børnene. Vi laver mad fra bunden af friske råvarer i sæson. Vi tilbyder morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Vi arbejder med madmod og selvhjulpenhed, så børnene øser selv mad op på tallerkenerne og vælger, hvad de har lyst til at smage på - men vi opfordrer børnene til at smage på nye ting.
Vi spiser i mindre grupper, og ser måltidet som et pædagogisk rum, der er med til at understøtte børnenes sproglige udvikling. Vi prioriterer dialogen og taler om, hvad vi har lavet og hvad vi skal lave, og vi hjælper børnene med at sætte ord på den mad, vi spiser.