Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Personale og ledelse

Personale

I Barndommens Land har vi en personalegruppe bestående af pædagoger, assistenter og medhjælpere, der er godt fordelt på både alder, køn, etnicitet og erfaring. Derudover har vi det et fast vikarkorps, som vi kan trække på ved behov. Vi har både medarbejdere, der har arbejdet sammen i mange år og medarbejdere, der er kommet til for nyligt.

Vi gør meget ud af at klæde nye medarbejdere godt på, og alle vores medarbejdere har deltaget i et forløb om tryghedsskabende relationer og fået oplæring i vores sprogredskaber. Vi har også et sprognetværk i klyngen, og i forbindelse med vores naturdannelses-profil har flere af vores medarbejdere fået et kompetencekursus i natur, udeliv og science. 

Vi har et tæt samarbejde med talehørekonsulenter, psykologer, sundhedsplejersker og daginstitutionsrådgivere fra vores ressourceforum, som understøtter personalet i deres arbejde med børnene. Vi bruger vores ressourceforum til at få god sparring og ny viden. Det kan for eksempel være vejledning i forebyggende indsatser, der understøtter barnets trivsel, eller support i vores arbejde med inkluderende læringsmiljøer. 

Ledelse

I Barndommens Land kan pædagogisk leder Kamilla Shanti Melgaard kontaktes på mail G068@kk.dk

 eller ved at ringe på vores hovednummer 33 66 57 00, hvor du  trykker dig frem til børnehavens kontor.