Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

I Barndommens Land har vi forskellige traditioner gennem året, hvor vi gør noget særligt ud af hverdagen. 

Vi markerer årets højtider og klæder os for eksempel ud og slår katten af tønden til fastelavn, og til påske klipper vi pynt og holder påskefrokost på stuerne. 

I foråret har vi vores plantedag for forældrene. Det varierer lidt om det er os, der har købt nogle planter, eller man som familie selv medbringer en plante, som man så er med til at plante med sit barn. Men det er altid en hyggelig eftermiddag, hvor vi har fokus på naturen og børnenes grønne fingre. 

Om sommeren inviterer vi forældre, søskende og bedsteforældre til sommerfest. Det er en hyggelig eftermiddag, hvor vi har nogle forskellige boder - det kan for eksempel være guldgraverbod eller en sneglebod. Der vil også være en madbod, hvor vores køkken serverer lidt lækkert.

I december skruer vi op for julehyggen og samles om julesange, julefortællinger og juleklip. Vi holder julefrokost på stuerne, og inviterer forældrene til julefest. Her går de skolegruppen Luciaoptog, og der vil være mulighed for at lave lidt juleklip eller en juledekoration med sit barn. Og så skal vi selvfølgelig synge nogle julesange og danse om juletræet - og mon ikke også julemanden kigger forbi med en lille godtepose til børnene?